Vigtigt |
Historiske kendsgerninger holder kun, til nye og mere pålidelige oplysninger fremkommer. Det gælder ikke mindst i slægtshistorie, hvor man i en del tilfælde må hjælpe sig med formodninger, fordi eksakt viden ikke kan fremskaffes.
Som indledning til 2. udgave af Bjerreslægtens Slægtstavle udarbejdede genealog Thorvald Lodberg i 1948 en grundig historisk oversigt. Her fremførte han om stamforældrene, at (2) Jacob Pedersens hustru, Margrethe Christensdatters slægt "efter al sandsynlighed havde (haft) Store Bjerre endnu tre slægtled forud", dvs. forud for 1700; dette påviste han med en slægtstavle over de foregående tre fæstere af Store Bjerre. Herved reddede han slægtens ære, idet Mads Bertelsen Bjerre allerede i sin indbydelse til det første slægtsstævne i 1898 omtaler Store Bjerre som "Slægtens gamle Hjem, hvor vor Slægt vides at have boet i over halvtredie hundrede År". Dette åremål har Mads B. Bjerre nok dels overtaget som en tradition i sin slægt, dels bygger det på kordegn Frølunds forberedende undersøgelser til den slægtstavle, som Mads havde haft i tankerne allerede i en del år (se En vestjysk bondeslægt - Bjerreslægtens krønike s. 219).
På grund af materialets natur af "antagelse, formodning eller sandsynlighed" måtte Lodbergs anetavle desværre have punkterede linier under en del af forfadernavnene: det var formodninger, ikke kendsgerninger. Otte år senere fik nyopdukket materiale imidlertid Lodberg til at ændre mening. I en artikel i Brevduen 1956, "Et Korrektiv til Bjerre-slægtens Slægtstavle" (Korrektiv 1956) redegjorde han for fejlene i sin forrige teori; han var nu af den opfattelse, at Margrethe Christensdatter, slægtens stammoder, hverken var født i Store Bjerre eller i slægt med de tidligere fæstere. Tværtimod, hun var først flyttet dertil omkring 1680, idet hendes far, Christen Sørensen, enkemand med to børn, da overtog gården gennem ægteskab med den barnløse Maren Bendzdatter, enken efter Store Bjerres forrige fæster. Der var således ikke længere grundlag for den formodning, at slægten gennem stammoder Margrethe Christensdatter kunne føres tilbage til Christen Jensen, fæster på gården i 1632.
Ja, det var jo trist: slægtens historie blev afkortet med tre generationer! Var det mon derfor, at bestyrelsen glemte at få Lodberg til at revidere den historiske oversigt med henblik på næste udgave af Slægtstavlen? Havde man et hemmeligt håb om, at nye undersøgelser ville kunne føre historien tilbage igen, ja, helst endnu længere bagud? Desværre døde Thorvald Lodberg nogle år senere, og ved udgivelsen i 1978 stod valget mellem at gengive Historisk oversigt i uændret form eller at forsøge at indarbejde Korrektiv 1956 i den - med alle de rettelser, det ville kræve. Man valgte det første: den uændrede, uforkortede indledning. Den er sine steder ret vanskelig at følge med alle dens krinkelveje - det mærkes, at Lodberg har haft et stort kendskab til slægterne på egnen, så det har været vanskeligt for ham at vælge fra, for han vil gerne meddele sine læsere så meget af sin viden som overhovedet muligt. Desuden er der mange oplysninger om jordskyld og skat, hartkorn og bonitet, avling og dyrehold, som i dag er noget nær latin for de fleste læsere; men hans indledning har en stor styrke i de mange gamle dokumenter, så alene af den grund er den værd at bevare - også selvom hans konklusioner om slægtsforbindelsen bagud ikke gælder.
I nærværende optryk af Slægtstavle 1978 er Korrektiv 1956 placeret umiddelbart efter Lodbergs indledning - hvor den burde have stået allerede i den trykte 1978-udgave.
I Bjerreslægtens Krønike (1998) er slægtshistorien selvfølgelig fremstillet i overensstemmelse med Lodbergs sidste (og forhåbentlig holdbare) teori. Til nye læsere af Slægtstavlen, som synes, at Historisk oversigt er hård kost, har vi kun ét råd: spring både den og Korrektiv 1956 over! - Læs i stedet kapitel 1 i Bjerreslægtens Krønike (på nærværende CD); der findes fortællingen om slægtens mytiske første generationer i en kort, overskuelig og nutidig form. Og til de læsere, der både har en dybtgående historisk interesse og stor tålmodighed: læs Historiskoversigt, men glem ikke Korrektiv 1956.
Agnete Bjerre (1468)
Bestyrelsen september 1999:
Svend Erik Bjerre, Bent Bjerre, Else Risum, Johannes Bjerre, Jens Bjerre og Kamma Gudmand-Høyer.
Historisk oversigt |
Anden udgave af Bjerre-slægtens slægtstavle foreligger i ændret og udvidet form. Den væsentligste ændring sker ved, at man har forladt den tidligere formodede stamfader, Peder Pedersen i Lille Bjerre i Sir sogn, idet man fandt frem til den virkelige stamfader, Peder Rasmussen i Idumlund, Idum sogn, men selv om man ikke havde fundet frem til Peder Rasmussen, måtte man dog alligevel have forladt Peder Pedersen, da formodningen kun byggede på, at han ved matriklen 1688 boede i Lille Bjerre, der er nabogård til Store Bjerre.
Det skyldes Peder Christensen i Engbæk, Idum sogn, at man nu er i stand til at påvise den rette stamfader, idet han ved sine studier af Ulfborg-Hing herreders justitsprotokoller fandt frem til en sag, som Frands Linde anlagde mod sin bonde, Peder Rasmussen i Idumlund, og ved gennemgang af sagen lykkedes det at fastslå forbindelsen mellem Idumlund i Idum og Store Bjerre i Sir sogn, hvori det siges, at han havde en "Søn i Bierre i Siir", men herom gøres nærmere rede i slægtstavlen.
Denne søn er Jacob Pedersen i Store Bjerre. Ganske vist er der en uoverensstemmelse mellem året for hans fødsel og den opgivne alder ved hans død. Ifølge kirkebogen er han døbt den 15. februar 1671, hvorimod Sir sogns kirkebog for 1737 indeholder: "d. 22. Aprill paa 2den Paaschedag blev Jacob Pedersøn i Stoerbierre jordet og predichet over ham, hans Alder 68 Aar og nogle Maaneder", men denne Forskel er så ringe og så almindelig, at man ser bort fra den. Familien har næppe været klar over alderen og præsten har ikke været i stand til at kontrollere, fordi Jacob Pedersen var født udensogns, hvilket også fremgår af aldersangivelsen "68 Aar og nogle Maaneder". Iøvrigt tog man det ikke så nøje med alderen i de tider, hvilket man har mange eksempler på.
Når man alligevel bibeholder den gamle slægtstavles titel: "Bjerre-slægten fra Sir", skyldes det, at Jacob Pedersen tilgiftede sig Store Bjerre, og slægtstavlen kun omfatter hans efterslægt, samt at hustruens Slægt efter al sandsynlighed havde Store Bjerre endnu tre slægtled forud.
Meget tyder på nær tilknytning blandt slægtens medlemmer allerede i det 18. århundrede, der fortsattes senere hen. Vi ser det, da sønner fra Store Bjerre overtager Lille Bjerre, når den blev fæsteledig, hvorved det lykkedes at holde gården i slægtens besiddelse gennem ca. 175 år. Slægtstavlen viser flere eksempler på ægteskab mellem fætter og kusine samt andre nærbeslægtede. Et sjældent tilfælde har vi fra begyndelsen af det 19. århundrede med Christen Nielsen Bjerres fire børn, der indgik ægteskab med fire søskende, børn af Søren Christensen (Overgård) og Ane Marie Jensdatter i Overgaard, Naur sogn, og lignende indgiftning viser slægtstavlen andre eksempler på.
Søren Christensen (Overgård) var søn af Christen Nielsen og Dorthe Sørensdatter. Faderen købte den 14. juni 1785 Overgård i Naur, men lånte sandsynligvis penge hertil, for da han i 1789 skal opgive sin formue, fremviste han skødet, men påstod, at han kun havde gæld). Gårdens hartkorn var 5.2.3.0.2). Søren Christensen (Overgård) var født i Snejbjerg sogn og kom i 9-årsalderen til Overgård, som han senere overtog, og hvor han blev sognefoged. Bertel Bjerre og hustru, Mariane Dalgaard, har samlet en del om familien i Overgård, der er meddelt i en lille bog: "Nogle Træk om Jacob Bjerre og Ane Marie i Nissumby", udgivet 1903 af Anna Fink og Jacob Bjerre i Møllegården, Lemvig.
Idumlund |
Idumlund i Idum sogn bestod af to gårde, hvoraf den mindste tilhørte kronen, der den 20. august 1661 skøder den til rigsadmiral Ove Gjeddes arvinger 3). På den største gård boede 1664 Jacob Sørensen som jordegen gårdmand, d. v. s. at han var selvejergårdmand. Gårdens hartkorn skyldsættes til 8.1.2.2., hvoraf Jacob Sørensen ejede bondeskylden 4.2.2.2., medens herligheden, 3.7.0.0., ejedes af salig Ove Gjeddes arvinger. Herligheden bestod som regel i ret til jagt og fiskeri på ejendommen, til husbondhold (en afgift, der svaredes ved ejerskifte), retten til at føre tilsyn med gårdens drift og kræve en årlig afgift (landgilde), der for Idumlund var 1/2 td. rug, 11/2 pund smør, i svin, i mark vognpenge og 12 skilling leding 4). Senere bliver Rasmus Andersen til Søgård ejer af herlighedsretten og han skøder den 5. april 1683 retten til Christen Linde til Stenumgård 5).
Jacob Sørensen var gift med Sidsel Nielsdatter, men vielsen ses ikke at være foregået i Idum. I Ægteskabet var 4 børn: Anne Jacobsdatter, døbt 26. marts 1657, Niels Jacobsen, døbt 7. marts 1660, Søren Jacobsen, døbt august 1662, og Maren Jacobsdatter, døbt 6. juni 1668. Af disse børn får kun Niels Jacobsen interesse, fordi hans datterdatter skal være Maren Graversdatter 6), der først blev gift med Jacob Pedersen (nr. 12 i slægtstavlen) i Lille Bjerre, derefter med han fætter, Bertel Pedersen, der fik Lille Bjerre.
Jacob Sørensen afgår 1667 ved døden, hvorefter Sidsel Nielsdatter den 27. juni 1669 indgår i ægteskab med Peder Rasmussen (nr. 1), der overtog Idurnlund i selveje, hvis samlede htk. 1688 skyldsættes til 8.1.1.2.4). Om hans forhold til Frands Linde til Pallesbjerg ses i slægtstavlen. Da Sidsel Nielsdatter 1694 afgår ved døden, indgår Peder Rasmussen i ægteskab med Mette Lund, der 1714 afgik ved døden.
Peder Rasmussen og Sidsel Nielsdatter havde en søn, Jacob Pedersen (nr. 2), der fik Store Bjerre i Sir, og fra ham nedstammer Bjerre-slægten.
Store Bjerre |
Store Bjerre i Sir sogn har, ifølge præsteindberetningen 1638, fået navn, fordi den lå norden ind til Krunderup Bjerre og kaldes derfor "Bierregaard" 7). Forklaringen lyder trolig, men det er den eneste gang man ser gården kaldt Bjerregård, ellers er den almindelige betegnelse Bjerre eller Store Bjerre; sidste til adskillelse af Lille Bjerre, der ligger nord for Store Bjerre.
Tidligere hørte Bjerre under kronen, der den 29. oktober 1632 mageskifter nogle gårde i Nørrejylland med fru Ingeborg Parsberg, enke efter Iver Juel til Villestrup, der får nogle gårde i Hjerm herred, bl. a. 2 gårde i Sir sogn, Bjerre og Ballegård, samt i bol, kaldet Lille Bjerre. Af Bjerre svares der årligt i td. rug, 1 ørte byg og 6 tdr. havre 8). Fru Parsberg ejede endnu gården 1664. Inden 1688 kommer den under hovedgården Landting, hvorunder den er endnu 1747, men hører 1758 under Ausumgård, til den 1871 overgik til selveje. Det er derfor en misforståelse, når Store Bjerre i den gamle slægtstavle i 1690 anføres som ryttergods, hvorimod dette gælder Lille Bjerre.
Ved matriklen 1664, da landets jorder skyldsættes i hartkorn, gjorde man det på den nemme måde, at man satte de forskellige landgildeydelser til en bestemt værdi og udregnede hartkornet herefter. Fremgangsmåden måtte blive uretfærdig, fordi landgildeydelserne var meget uensartede, og man gik derfor allerede ved en ny matrikel af 1688 over til at beregne hartkornet efter jordens bonitet. Agerjorden i Jylland inddeltes i 6 klasser efter godhed, græsmarker efter høavlens mængde og kvalitet og enge efter det antal kreaturer, de kunne græsføde. Beregningsmåden blev mere retfærdig, men regeringen havde tillige en baggrund for den nye matrikel, idet man mente på denne måde at kunne få sat landets hartkorn betydeligt i vejret. Det blev dog en skuffelse, for det viste sig, at de fleste landbrug i stedet for forhøjelse fik nedsættelse i hartkorn. Store Bjerre var ved matriklen 1664 skyldsat til 6.3.0.2 2/5, men blev ved matr. 1688 sat op til 7.2.0.l, 9); en betydelig forhøjelse, der vidner om, at man her havde svaret mindre i landgilde end mange andre landbrug af tilsvarende bonitet.
Store Bjerres jorder inddeltes i 18 marker, hvoraf 8 var i brug, medens 10 var hvilejord; man såede i kærv byg, 2 kærv rug og 5 kærv havre, hvorefter den måtte hvile i 10 år. Boniteten var middelmådig af sand og muld, god jord af mere muld end sand, middel af gråt sand og noget muld, skarp, kold og stenet. Af udmarken var nogle stykker syd for "Karls Berig", der ikke blev gødet, men var opbrudt af veje og hede af skarp jord, gråt sand, rødt ler og noget muld. Nogle skifter engjord var ikke opmålt i mands minde til ager, en engtoft øst til gården, sået i kærv havre, hvile 16 år, var skarp, kold og blå ler. På Krunderup bys mark i Naur sogn var et stykke jord, sået 2 kærv rug, hvile 9 år, skarp, af sand og lidt muld 10). Udsæd: jord med hvile 44.3.3.2., engjord 11.0.3.2. Af den samlede gårds bonitet var halvparten middel, en fjordepart skarp og en anden fjordepart allerværst, hvilket vil sige, at halvparten lå i klasse 3, de to fjordeparter i klasse 4 og 6, hvoraf den sidste var den ringeste jord 11). Høavl 16 1/2 læs godt hø, fædrift til 6 høveder sammen med Søllergård, Vognstrup og Krunderup. Der var nødtørftig spildttørv og lyng 12), 8 mil til nærmeste skov og 1 mil til møllen 10). Markskellet grænsede mod øst til sognets fællesmark, mod syd til grøften, der dannede skel til Alstrup mark, mod vest i fælled med Krunderup Hede og mod nord i fælled med Søllergård 12).
Den næste beskrivelse er fra 1769-71 og er ganske kort. Gården var nu delt mellem Niels Jacobsen og Jacob Pedersen, hver med htk. 3-5-0-1/2. Beskrivelsen er ens for begge: jordens bonitet slet ler, inddelt i l0 tægter, der takseres til 2 læs godt hø å 32 lispund. Hver fæster betalte 10 rd. i årlig landgildepenge af gården 13).
Efterhånden viste hartkornsberegningen af 1688 sine mangler, fordi det ikke fordeltes, når lodder frasolgtes. Man gik så 1802 over til at påbegynde en ny matrikel, der blev færdig 1826, men først trådte i kraft 1844. Ved denne får vi en mere udførlig beskrivelse. Store Bjerre var nu to selvstændige gårde, matr. nr. 9, der i det efterfølgende og i slægtstavlen kendetegnes som Øster Store Bjerre, og matr. nr. lo, der kendetegnes som Vester Store Bjerre, og jorden inddeltes i 24 takster.
Matr. nr. 9 (Øster Store Bjerre) var bortfæstet til Niels Madsen, gl. htk. 3.6.1.1/2., nyt htk. 5.7.2.21/2., bestående af en hovedlod omkring gården, sydvest i marken, og en hedelod sydvestlig i marken. Areal 641/2 td. Id., hvoraf 188.600 kvadratalen stod i takst 14, 471.440 i 13, 34.000 i 12, 60.100 i 8, 22.340 i 7, 34.230 i 6, 26.180 i 5, 38.200, der var hedelodden, i 1/24, 14.880 kvadratalen blev ikke takseret. Til gården hørte matr. nr. 17 af Sir Lyngbjerg, hvis gl. htk. var skyldsat under matr. nr. 9, nyt htk. 0-3-1-1/4-, bestående af en lod i de mellemste, en lod nordligst i de østlige og en lod øst for samme skifter. Areal 6112 td. Id., hvoraf 19.050 kvadratalen stod i takst 9, 65.970 i 8 og 5.680 kvadratalen ikke var takseret 14).
Matr. nr. 10 (Vester Store Bjerre) var bortfæstet til Niels Christensen (Bjerre), gl. htk. 3.6.1.112., nyt htk. 5-3-0-1/4-, bestående af en samlet lod omkring gården, syd og sydvest i marken. Areal 691/2 td. Id., hvoraf 232.850 kvadratalen stod i takst 14, 285.250 i 13, 86.600 i 11, 66.130 i 8, 40.500 i 7, 78.740 i 5, 24.470 i 1, 12.840 i 1/16, 118.630 ' 1/241 12.530 kvadratalen var ikke takseret. Til gården hørte matr. nr. 16 af Sir Lyngbjerg, hvis gl. htk. var takseret under matr. nr. 10, nyt htk. 0.2.1.21/4., bestående af en lod i de sydligste, en lod i de mellemste og en lod i de vestligste skifter. Areal 4 3/4 td. Id., hvoraf 64.790 kvadratalen stod i takst 8 og 680 kvadratalen ikke var takseret 14).
På begge Bjerregårdene holdtes 1861 henholdsvis 3 vallakker, 2 stude, 8 køer, 11 ungkvæg, 8 kalve, 45 får, 23 lam, 4 svin, 6 grise, 3 bistader, og 2 vallakker, 2 hopper, 6 køer, 16 ungkvæg, 5 kalve, 31 får, 17 lan-4 4 svin, 7 grise og 2 bistader 15), men det fremgår ikke af tællingen, på hvilken gård de to kreaturhold var.
Som foran omtalt taler sandsynligheden for, at Store Bjerre har været i slægtens besiddelse i mere end 300 år. Den første fæster, vi ser på gården, er Christen Jensen, da kronen 1632 skøder gården til fru Ingeborg Persberg. Hvornår han fik gården, vides ikke; man ser ikke, han har betalt indfæstning til kronen i tiden mellem 1610 og 1632, hvorfor man må formode, han fik gården før den tid.
Christen Jensen har nydt en vis anseelse på egnen. Der findes opbevaret en del udskrifter af Hjerm herreds tingbog 16) for årene 1626, 1629, 1630 og 1632, og heri finder vi gentagne gange Christen Jensen "ved Bierre" blandt de "otte trofaste Dannemænd"; en enkelt gang som Christen Jensen "imellem Bierre". Desværre opgives sognenavnet ikke, og man har jo i Hjerm herred mange stedbetegnelser i tilknytning til Bjerg, f. eks. Bjerggård, Brunsbjerg og andre. Ganske vist kaldes Bjerre i Sir sogn for Bjerregård i sognepræstens indberetning for 1638, men det er den eneste gang man ser den under dette navn, og må stå for præstens egen regning. Ellers er Bjerre en flertalsbetegnelse, fordi den lå ind til Krunderup Bjerge (bakker) i sognets vestlige, noget bakkede terræn.
Der kan derfor næppe være tvivl om, at Christen Jensen "ved Bierre" er identisk med Christen Jensen i Bjerre, Sir sogn. At man regnede med ham, tyder bl. a. på, at han placeres mellem herredsfogden og skriveren, samtidig med han placeres som den første af de otte dannemand. På hvert tingsvidnen er påtrykt 3 bomærker, undertiden 4, og takket være Christen Jensens placering er hans bomærke, eller rettere bomærker, bevaret for eftertiden, for han benyttede forskellige bomærker. Nogle er helt bortsmuldret, andre fuldstændig udvisket, men enkelte er nogenlunde bevarede, så man i ovalen tydeligt ser initialerne C 1, hvorunder en vandret streg, og under stregen nogle almindelige bomærketegn, der er meget utydelige og synes noget varierende. Et mærke ligner et timeglas, men det er uvist.
I et tingsvidne fra 1630 ser vi pludselig Christen Jensen i Blæsbjerg på Christen Jensen "ved Bierre"s plads, og da Christen Jensen i Blæsbjerg, Mejrup sogn, 1609 og 1629 optræder i dommers sted 17), kunne man fristes til at mene, han er identisk med Christen Jensen "ved Bierre", men blandt de otte dannemænd i samme tingsvidne finder vi både Christen Jensen i Blæsbjerg og Christen Jensen "ved Bierre", og samme sker bl. a. også 1629.
Hvornår Christen Jensen døde, ved vi ikke, ej heller, hvornår han er født, men har han, hvad man må formode, overtaget gården før 1610, må han være født i sidste halvdel af det 16. århundrede. Han synes at have haft to sønner. Jens og Peder. 1625-26 betaler Jens Christensen indfæstning af den halve gård "ved Bierre", som faderen overlod ham 18), men det er eneste gang han ses i forbindelse med Bjerre.
Store Bjerres næste fæster er Peder Christensen, formentlig søn af Christen Jensen. Hvornår han overtog gården ved vi ikke, men han havde den 1664, og 1671-75 optræder han officielt under navnet Peder Stoerberg, noget der ikke sker for de efterfølgende fæstere, der alle kun optegnes ved patronymet. 1671 og 1673 skatter han af i karl og 1 pige, 1675 af i dreng og i pige 19). Det er næppe hans børn, for i de samtidige optegnelser fra sognets gårde skelnes mellem børn og tjenestefolk. Man går dog ud fra, han havde en datter, men det vender vi senere tilbage til.
Gårdens næste fæster er Christen Sørensen, om hvem vi har lidt mere at fortælle, og her har vi sikkerhed for familieforholdet til den efterfølgende fæster.
Christen Sørensen skatter 1683 af 1 søn, 1 datter og 1 pige, 1687 af hustru, søn og datter, desuden af i hoppe, 1 plag, 3 køer, 2 stude, 3 får og 1 svin, året efter af 1 søn, 1 pige og 2 ildsteder, 1696-97 af 1 dreng og 2 piger, 1698 af 1 dreng, 1 datter, 1 tjenestepige, og 1699, da han var "Ugift", d. v. s. enkemand, af 1 søn og 1 tjenestepige 19). Ingen af disse navngives.
Når han 1683 har to skattepligtige børn, må han i al fald have været gift omkring 1670, hvilket også stemmer med, at datteren er født 1672. Han var altså gift familieforsørger på samme tid, Peder Christensen boede og drev Store Bjerre. Man kan heraf drage den slutning, han var gift med en datter af Peder Christensen, og at han drev Store Bjerre i fællesskab med Peder Christensen. At de ikke samtidig optages i ekstraskatter kan skyldes, at man kun har medtaget den ene fæster, hvilket man ofte ser eksempler på.
Senere får Christen Sørensen hele Store Bjerre, men da alder og skrøbelighed begynder at gøre sig gældende, overdrager han 1695 halvparten til sønnen, Peder Christensen, og der oprettes følgende kontrakt:
Kiendis Vj os Christen Sørensen og Maren Bendtzdaalter ved Stoerberg for alle i dette voris aabne Bref og hermed vitterliggiør for alle, at saasom voris Søn, Peder Christensen, hafver sted og fæst bemeldte halvfe Stoerbierg, som vi for Alderdom og Schrøbelighed ej den kand fortsatte, saae maa hand fæste dend anden halfve Part, naar hand self got siunis, hvorfore vi hafve med frij og beraad Hue afstanden ald hvis [hvad] Goedz, Gode og Løsøre, som vj haffuer ved Stoerberg og tilhørende, lad sig vere ved hvad Nafn det og hafve kand, inden eller uden Døre, inttet undtagen i nogen Maader, til bemeldte voris Søn, bemeldte Peder Christensen. Saa hand det skal hafve, nyde, bruge og beholde for os eller voris Arfvinger for nogens Tiltale derfor i nogen Maader, hvorimod ieg.bemeldte Peder Christensen lofve og mig tilforpligter, for mig og mine Arfvinger at forscafe mine kiere Forældre, bemeldte Christen Sørensen og Maren Bendzdaatter, en etlig og forsvarlig Ophold deris Livstid med Klede, Føde, Huusværelse, Seng og, Sengklæder og Ildebrand, og ald Fornødenhed som forsvarligt kand være, baade for Gud og hver ærlig Mennische, og derhos lofv er og tilforplicter ieg mig forbemeldte Peder Christensen at betalte min Søster, Margrete Chrislensdatter, hindis tilfaldne møderne Arfvelod og Medgifft, naar Gud vil, hun blifve i Egteskab forsiunit, saavel og rigtig betalte bemeldte mine kiere Forældre og deris bortschyldig Gield, i hvad det er eller være kand, bemeldte mine kiere Forældre og deris Arfvinger uden ald Skade og skadesløs i alle Maader. Ald dette forschreffne lofver vi, bemeldte Christen Sørensen, Maren Bendzdaatter og Peder Christensen for os og voris Arfvinger at holde hverandre det uden ald Schade og schadisløs i alle Maader. Til Vitterlighed og Sandhedz Bekræftelse og fuldkommelig Stadfæstelse hafver vi forbemeldte, Christen Sørensen, Maren Bendzdaatter og Peder Christensen voris egen Hænder her underskrefvet, og venligen ombedet erlig og velachte Mand, Madz Povelsen Ofverlund, Bertel Sørensen Alstrup, Niels Rasmussen Cronderup og Niels Christensen Lilleberg med os til Vitterlighed at underschrifve.
Datum Storberg d. 20. janvarij 1695.
Christen Sørensen egen Haand
Maren MBD Bendzdaatter
Peder Christensen
egen Haand
Efter Begiering:
Madz Povelsen Bertel Sørensen N: R: S: N: C: S:
manu propria*) egen Haand
*) med egen hånd
Christen Sørensen og Peder Christensen tog i retten hinanden i hånden og lovede at overholde kontrakten 20).
Efter kontrakten havde Peder Christensen fæstet den halve gård og måtte, når han synes, også overtage den anden halvpart, men der er det mærkelige, at man ikke ser ham selvstændig optaget i skattemandtallene. Muligvis kan han være identisk med den Peder Christensen, der sammen med Niels Kyndesen, begge i Bjerre, optræder som kaldsmænd, da Christen Sørensen i Store Bjerre den 25. april 1690 fremstiller disse på tinge, hvor de ved ed og oprakte fingre efter loven afhjelmede, at de for tinge havde indstævnet Bertel Kierchgaard i Måbjerg for i td. hestehavre og Jens Møller i Sønderlund for 2 td. hestehavre. Christen Sørensen påstod de indestævnede burde betale hestehavren in natura inden 15 dage eller derfor lide nam, d. v. s. at han fik ret til at foretage eksekution. Da ingen af de indstævnede var fremmødt, udsattes sagen i 14 dage 21).
Det er næppe troligt, at Peder Christensen overtog Store Bjerres anden halvpart, for i så tilfælde skulle faderen udgå af skattemandtallene og sønnen optages. Dette sker ikke. Endnu så sent som 1699 optræder Christen Sørensen, nu som enkemand, og skatter af en søn 19). Sønnen, der her faktisk optræder som tjenestekarl i fødegården, må være Peder Christensen, og det er sidste gang man ser fader og søn omtalt.
Af vitterlighedsvidnerne i kontrakten lægger man særlig mærke til Bertel Sørensen Alstrup. Alstrup ligger i nabosognet Naur, og man ved, at Store Bjerres mark dannede skel til Alstrup mark 12). Det kan være naboskab, der var årsag til, at Bertel Sørensen Alstrup optræder som vitterligheds vidne, men da det af slægtstavlen fremgår, at Bjerre-slægten ofte giftes ind i familier fra Naur sogn, er der grund til at formode, at Bertel Sørensen i Alstrup og Christen Sørensen i Store Bjerre er brødre. Er dette tilfældet, var Christen Sørensen ganske sikkert søn af Søren Bertelsen i Asltrup. Bertel er et meget fremtrædende navn i Bjerre-slægten, men det synes dog at være opstået ved senere indgiftning.
Nævnte Søren Berlelsen var 1664, sammen med Eske Jensen, fæster af htk. 2.0.0.0. i Alstrup, Naur sogn, hvoraf han årlig svarede 11/2 td. rug og i svin til Naur kirke; heraf havde kirken htk. 1.4.0.0., og bispen nød pro officio det resterende htk. 0.4.0.0. Med bispen menes Christen Jensen Lodberg, biskop over Ribe stift, der i sin egenskab af provst over Hardsyssels provsti nød forskelligt kirkegods i Hardsyssel. Søren Bertelsen havde endnu 1688 sin part, medens Christen Madsen havde afløst Eske Jensen, og gården skyldsættes nu til 2.7.0.0. 9). Vitterlighedsvidnet Bertel Sørensen kan så inden 1695 have afløst Søren Bertelsen, der nu enten må være en gammel mand eller være afgået ved døden.
I Alstrup finder vi også 1664 en Christen Bertelsen som fæster af htk. 1.2.0.0. under Ulfborg kirke 9), der muligvis kan være en broder til Søren Bertelsen. Her har vi navnet Christen, men da det er et ganske almindeligt navn, kan vi ikke bygge noget herpå, men nøjes med at notere det i forbindelse med Christen og Bertel Sørensen.
Kontrakten giver også navnet på Christen Sørensens hustru, Maren Bendzdatter, men af større interesse er det dog, at sønnen, Peder Christensen, lovede at udbetale søsteren Margrethe Christensdatters "møderne Arfvelod og Medgifft", hvilket kun kan forstås på den måde, at faderen tidligere havde været gift, og Margrethe Christensdatter var datter af første ægteskab, samt at hendes arv efter moderen indestod, i fødegården, som Peder Christensen ved overtagelsen hæftede for. Der er ellers ingen grund til i kontrakten kun at omtale den mødrene arvelod. Hvis Maren Bendzdatter var moderen, ville der snarere have stået, at Peder Christensen "til sin Tid" skulle udrede søsterens fædrene og mødrene arvelod; en vending man ofte ser, når sønnen overtog fødegården, medens forældrene levede.
Man kender ikke navnet på Christen Sørensens første hustru, men kan måske udlede det gennem datterens børns navneopkald. Navneskikken krævede, at ældste søn og ældste datter opkaldtes efter faderens forældre, og næstældste søn og næstældste datter efter moderens forældre. Denne skik blev som regel overholdt. Var der ingen særlig hensyn at tage, f. eks. til forældrenes søskende, svogre eller andre, man havde interesse i eller fordel af at opkalde, kunne faderens eller moderens bedsteforældre opkaldes. Man fraveg dog reglen, f. eks. når faderen tilgiftede sig gården, da hustruens forældre ofte opkaldtes først, eller døde en af ægtefællerne, og den efterlevende indgik i nyt ægteskab, var det næsten en ufravigelig regel, at første barn i andet ægteskab, af samme køn som den afdøde, opkaldtes efter den afdøde ægtefælle.
I omstående oversigtstavle kan man følge Christen Sørensens datterbørns navneopkald. Svigersønnen, Jacob Pedersen, overtog Store Bjerre, hvorfor ældste søn, Christen, opkaldtes efter morfaderen. Ældste datter skulle så, hvis Maren Bendzdatter var Jacob Pedersens svigermoder, hedde Maren, men hun døbtes Kirsten, sandsynligvis efter Christen Sørensens første hustru. Næstældste søn og næstældste datter, Peder og Sidse], opkaldes efter faderens forældre, og først nu kommer Maren, opkaldt efter moderens stedmoder. Nu var der taget skyldigt hensyn til de fire bedsteforældre, men der er endnu to sønner, Peder og Niels, hvoraf sidste opkaldtes efter faderens morfader.
Peders navneopkald kan være mere besværlig at bedømme. Han kan være opkaldt efter morbroderen, Peder Christensen, der 1695 fik den halve Store Bjerre i fæste, men da man med navneopkald går helt tilbage til den ene oldefader, kan man betragte det som givet, at han er opkaldt efter moderens morfader, der må være den Peder Christensen, der 1664 boede i Store Bjerre.
Da navneskikken er fulgt så nøje, kan der næppe være tvivl om, at det i oversigtstavlen skitserede slægtsforhold er i overensstemmelse med virkeligheden. Samtidig får man forklaring på, hvorfor Jacob Pedersens havde to sønner, begge med navnet Peder, og man får tillige styrket formodningen om, at Christen Sørensen først var gift med en Kirsten Pedersdatter, datter af den Peder Christensen, der 1664 boede i Store Bjerre.
Af kontrakten fremgår det endvidere, at Christen Sørensen havde to børn, Peder og Margrethe. Det naturligste ville være, om sønnen hed Søren eller Bendt, men når han hedder Peder, tyder det afgjort også på, at Christen Sørensen tilgiftede sig Store Bjerre og opkaldte sønnen efter svigerfaderen, Peder Christensen, Bendt er et ukendt navn i Bjerre-slægten. Ud fra disse betragtninger kunne man formode, at Peder Christensen fra 1664 var gift med en Margrethe. Det er troligt, men da vi her kun har det ene navn at støtte os til, må det stå hen i det uvisse.
Som omtalt anføres Christen Sørensen 1699 for sidste gang i Store Bjerre. Kort efter overtager svigersønnen, Jacob Pedersen (nr. 2) gården, hvilket også stemmer med, at hans ældste barn er født 1701. I de første eksisterende skattemandtal herefter, der er fra 1705, nævnes han første gang i Store Bjerre. Om han har haft hele Store Bjerre, eller om han havde svogeren som medfæster, ved vi ikke. Muligvis er svogeren død, muligvis har han overdraget sin halvgård til Jacob Pedersen og er eventuelt fraflytter sognet.
I 1730erne deles Store Bjerre i to halvgårde mellem Jacob Pedersens to sønner, Christen Jacobsen og Peder Jacobsen, og vi skelner i det efterfølgende og i slægtstavlen mellem gårdene som Vester Store Bjerre og Øster Store Bjerre.
Vester Store Bjerre |
Christen Jacobsen (nr. 3) fik Vester Store Bjerre i fæste. Han var gift to gange, men da han ingen børn havde, overdrager han fæstet til broderen, Niels Jacobsen (nr. 9), der den 5. august 1770 fik udstedt fæstebrev 22). Hans søn, Christen Nielsen Bjerre (nr. 17), fik efter faderens begæring, kun 16 år gl., fæstebrev på gården 23), som han 1833 overdrager til sønnen:
Bertel Christensen Bjerre (nr. 26), der den 9. marts 1833 fik udstedt følgende fæstebrev; som gårdens sidste fæstebrev gengives det i sin helhed:
Johan Ferdinand Neergaard, Hans Kongelige Majest2ets Amtmand over Ringkøbing Amt, Kammerjunker.
Gjør vitterligt: at jeg som beskikket Værge for Hr. Ritmester jermiin til Stamhuset Ausumgård herved stæder og bortfæster til Ungkarl Bertel Christensen af Siir Sogn den Gaard Store Bjerre kaldet udi benævnte Sogn, som forhen havdes i Fæste af Christen Nielsen, men som godvillig har afstaaet Gaarden til sin Søn.
Gaarden, som staar for Hartkorn Ager og Eng 3 Td. 6 Skp. i Fk. 1/2 Album, der er det samme Hartkorn og Tilliggende forrige Fæster var i besiddelse af, maae Bertel Christensen nyde, bruge og i sin og sin hustrues Levetid i Fæste beholde paa følgende Vilkaar:
Fæsteren svarer og betaler alle Kongelige Skatter og Afgivter, som enten nu ere eller herefter allemaadigst vorder paabuden af Gaarden og dens Hartkorn, det være sig naturelle Producter som Pengepræstationer, ligesom og Familie eller Folkeskat om saadant nogensinde skulde paabydes, tilligemed Afgivteme af den Sum Gaardens Bygninger er eller bliver assurerede for i Landets almindelige Brandkasse.
2.
Gaardens underliggende jorder dyrker og driver Fæsteren forsvarligt, ikke derpaa bruger Kridt uden Husbondens Tilladelse, og ikke lader Foder eller Giødning komme fra Gaarden, ligesaalidet som at bortleie Gaardens jorder.
3.
Gaardens Bygninger og Besætning, saaledes som samme efter hoshæftede Syn og Overleveringsforretning af Fæsteren er imodtaget, bliver han pligtig at holde i forsvarlig Stand, saaledes at samme i Tilfælde af Dødsfald eller Fratrædelse kan staae for et lovligt Syn.
4.
Tiender af Gaardensvarer Fæsteren overensstemmende med de Foreninger, der udi denne Henseende er indgaaet af Gaardens forrige Besidder.
5.
Fæsteren svarer og betaler i aarlig Landgilde til hvert Aars Mortensdag 14 Rbd. Sølv, siger 14 Rigsbankdaler Sølv.
6.
Fæsteren skal aarlig paa egen Kost forrette paa Engen Størl Maae i Si.r 1 Dags Høslet med River og paa Ausamgards Mark i Dags Høst som Opbinder, henter ligeledes aarlig 4 forsvarlige Læs Skudtørv i Lindtorp Mose, giør 3 Reiser til Struer eller lige Veis Længde med Kom hvortil Fæsteren selv leverer Sække og naar forlanges tager Retour Læser til til Ausumgaard, ved et Læs Kom forstaaes 4 Td. Rug, 5 Td. Byg og 6 Td. Havre, leverer et Læs Myndtørv paa Ausumgaard hvert andet eller tredie Aar og opbærer samme paa Husene hvor anvises. Læsset skal bestaae af 30 Stykker af Længde 21/2 Alen og Bredde 1 Qvarteer, saa vedligeholder Fæsteren og denne Gaards tildelte Lod i Størl Maae Dige, som er 121 5/6 Alen.
7.
Fæsteren paalægges i et og alt at opfylde den Aftægtskontrakt, som han har oprettet med sin Fader Christen Nielsen.
Iøvrigt har Fæsteren at rette sig efter hans Kongelige Majestæts Lov og Forordninger, viser tilbørlig Respect og Lydighed imod sit Herskab og sammes anbetroede Fuldmægtig, bruger al mulig Forsigtighed med Ild og Lys og ikke uden Tilladelse tager Inderster til Huse, alt under dette Fæstebrevs Fortabelse og anden Straf efter Loven.
Udi Indfæstningen har Fæsteren betalt 130 Rbd. Sølv, siger et Hundrede og tredive Rigsbankdaler Sølv.
Til Bekræftelse under min Haand og Segl.
Rindumgaard, den 9. marts 1833.
N e erg aard.
(L. S.) 24)
Ved matriklen 1844 matrikuleres gården som nr. 10, htk. 5.3.0. 1/4. Gårdens bygninger bestod af 3 længer, hvoraf den vestlige og sydlige var sammenbygget. Mellem den sydlige og østlige længe gik vejen nordfra forbi Lille Bjerre og Øster Store Bjerre til Naur sogn 25).
Efter Bertel Christensen Bjerres død beholder enken, Karen Sørensdatter, fæstet, til. hun den 29. marts 1871 ved efterfølgende skøde købte gården til selveje:
Underskrevne Hans Helmuth jermiin, Besidder af Stamhuset Ausumgaard, tilstaar herved at sammes Underliggende i Overensstemmelse med justitsministeriets Bevilling af 22. April 1862, læst 2. Maj og næstefter at have solgt og afhændet til fuldkommen Ejendom, til Enken, Karen Sørensen, den hendes afdøde Mand Bertel Christensen i Fæste for Livstid overdragne Gaard, Store Bjerre i Sir Sogn, Matr. Nr. 10 med Hartkorn
5 Tdr. 3 Skp. 0 Fjk. 01/4 Alb. og Matr. Nr. 16 af Sirlyngbjerg, Hartk.
2 , 2 , 21/2 ,
5 Tdr. 5 Skp. 2 Fjk. 23/4 Alb.
med Glsk. 2 5 Ddl. 84 Skl. -
I Kjøbet medfølger den hendes afdøde Mand som Fæste overleverede Ejendom med Besætning og Inventarium.
Kjøberen han udreder Skatter, Tiender og øvrige Afgifter af Ejendommen, men Activretten i Nationalbanken forbeholdes Stamhuset.
Den accorderede Kjøbesum 900 Rdl. pr. Td. Hartkorn udgør saaledes 5144 Ddl. 3 Mrk. 3 Ski., skriver Fem Tusinde Et Hundrede fire og fyrretyve Rigsdaler tre Mark, tre Skilling R. M., og da denne er berigtiget ved en contant Udbetaling af 1294 Rdl. 3 Mark 3 Ski. og ved en udstedt Panteobligation med 1. Prioritet i Ejendommen med Besætning og Løsøre, saa skal bemeldte Ejendom fra nu af tilhøre Kjøberen og Arvinger med de samme Forpligtelser og Rettigheder, Pligter og Byrder, hvormed Stamhuset har ejet samme, og det solgte er jeg pligtig at hjemle hende uden Forhæftelser.
Dette til Bekræftelse under Haand og Segl i Vidners Overværelse.
Stamhuset Ausumgaard, p. t. Kjøbenhavn, den 29. Marts 1871.
Helm. Jermiin 26).
Til skødet findes en bemærkning, at der til den solgte ejendom hører matr. nr. 20 af Sir Lyngbjerg af htk. 0.0.1.1 1/4., som ikke omtales i skødet. Dette matr.-nr. hører i al fald ikke ved matr. 1844 under gården.
Bertel Bjerres søn, Mads Bertelsen Bjerre (nr. 59), fik Store Bjerre og hans døtre, Ingeborg Madsen Bjerre (nr. 237) og Maren Madsen Bjerre (nr. 239), ejer nu gården.
Øster Store Bjerre |
Peder Jacobsen Bjerre (nr. 7) fik Øster Store Bjerre i fæste, og hans søn, Jacob Pedersen, overtog gården.
Jacob Pedersen var født 30. august 1747 og døde 27. oktober 1776. Hans enke, Johanne Madsdatter, indgår ægteskab med Mads Nielsen, der overtager fæstet, og hermed gik Øster Store Bjerre ud af Bjerre-slægtens besiddelse.
Gården havde 4 længer, hvoraf den vestlige, sydlige og østlige var sammenbygget 25). Da denne gård havde en bygning mere end Vester Store Bjerre, er det muligt, den er slægtens gamle hjemsted, og at Vester Store Bjerre ved udskiftning er flyttet sydpå.
Peder Jacobsens Bjerres efterslægt er ikke optaget i slægtstavlen. En søn, Bertel Pedersen, fik Lille Bjerre.
Lille Bjerre |
Medens man for Store Bjerre mener at kunne fastslå, den har været i Bjerreslægtens besiddelse siden begyndelsen af det 17. århundrede, har vi ingen holdepunkter for familieforhold til de første fæstere i Lille Bjerre. Da kronen den 29. oktober 1632 skøder boet Lille Bjerre til fru Ingeborg Parsberg var Christen Clemidtzen fæster og svarede 4 td. havre i årlig landgilden. Fru Parsberg ejede endnu 1664 gården, da den var bortfæstet til Jep Christensen, da htk. skyldsættes til 2.0.0.0. 9).
Inden 1688 var Lille Bjerre ryttergods, da Peder Pedersen havde den i fæste; den skyldsættes nu til 2.1.0.0. jorderne var inddelt i 16 marker, hvoraf 6 var i brug medens 10 var hvilejord; man såede i kærv rug, i kærv byg og4 kærv havre, hvorefter den må hvile i 10 b. Boniteten var god jord af mere muld end gråt sand og hvidt ler, middel af gråt sand og muld og noget rødt ler, middel af gråt sand og muld 10). Udsæd 19.3.1.2. Af den samlede gårds bonitet var tre fjerdeparter skarp og en fjerdepart allerværst ll). Høavl 2 1/2 læs middel hø, fædrift til 4 høveder i den fælles hede og nødtørftig spildttørv og lyng, der var 8 mil til nærmeste skov og i mil til møllen 10). Markskellet grænsede mod øst og syd til et gammelt dige, der skilte mellem Store Bjerre og dens mark, mod vest til Vognstrup og Krunderups fælles hede og mod nord til Søllergaards fælles hede 12).
Den næste, men kortfattede beskrivelse er fra 1769-71. jorden var slet ler, inddelt i 10 tægter, der takseres til i læs godt hø på 32 lispund. Fæsteren betalte 6 rd. 64 sk. i årlig landgildepenge 13).
1844 matrikuleres den som nr. 3 af Sir Lyngbjerg og var bortfæstet til Niels Christensen (Bjerre) (nr. 22), gl. htk. 2.4.0.0., nyt htk. 5.1.2.2 3/4, bestående af en samlet lod omkring gården, sydøstlig i ejerlauget. Areal 54 1/6 td. ld., hvoraf 405.060 kvadratalen stod i takst 14, 64.000 i 13, 74.290 i 12, 33.070 i 11, 15.040 i 10, 55.960 i 9, 45.500 i 8, 5.310 i 7, 16.980 i 6, 1.300 i 4, 14.150 i 1/4, 12.380 i 1/16, 2.230 i 0, 5.500 kvadratalen var ikke takseret. Til grunden hørte matr. nr. 4 af Sir Lyngbjerg, som Niels Christensen (Bjerre) var ejer af, hvis gl. htk. var skyldsat under matr. nr. 3, nyt htk. 0.2.1.l 3/4., bestående af to lodder i de østre, to lodder i de søndre, tre lodder i de mellemste og en lod i de nordligste skifter. Areal 4 3/4 td. ld., hvoraf 13.860 kvadratalen stod i takst 9, 41.660 i 8, 8.850 i 6, 1.070 kvadratalen var ikke takseret 14).
1699 havde Niels Christensen gården i fæste. Han er identisk med den Niels i Lille Bjerre, der 1714 havde 2 rd. til gode hos Peder Rasmussen i Idumlund og herfor fik et svin, som Peder Rasmussen uretmæssig udtog af boet efter hustruens død 27). Han havde gården endnu 1719, da kronen den 20. februar skøder den til Anders Rosenkrantz til landting, hvorunder den endnu hører 1747, men 1758 lå den under Ausumgård. Anders Rosenkrantz betalte den med 56 rd. pr. td. htk., i alt lig rd. 28).
Den første af Bjerre-slægten, der kom til Lille Bjerre, er Peder Jacobsen (nr. 4), der antagelig overtog gården omkring 1731, da han blev gift. Han efterfulgtes af sønnen Jacob Pedersen (nr. 12), der blev gift med Maren Graversdatter fra Asp, der skal være datterdatter af Niels Jacobsen, en halvbroder til Jacob Pedersen (nr. 2) i Store Bjerre 6). Maren Graversdatter indgik i nyt ægteskab med sin afdøde mands søskendebarn, den 16 år yngre Bertel Pedersen, der fik Lille Bjerre.
Bertel Pedersen var født 23. januar 1757, som søn af Peder Jacobsen Bjerre (nr. 7) og Margrethe Bertelsdatter i Øster Store Bjerre 29) og døde 1832 i Lille Bjerre. Efter Maren Graversdatters død indgår han i ægteskab med Inger Johanne Eriksdatter, en datter af fæstegårdmand Erik Christensen og Anna Madsdatter i Naur. De får 1823 aftægt på gården, da de afstår fæstet til:
Niels Christensen Bjerre (nr. 23), der den 28. maj 1823 fik udstedt fæstebrev. I indfæstningen betaler han 70 specier, desuden måtte han svare et årligt landgilde på il rd. sølv, forrette en rejse til Struer årlig, om det forlangtes tage læs med tilbage, hvert år hente to læs skudtørv i Lindtorp Mose, stille en karl en dag i kornhøsten, en karl med rive i høslet i Støvl mode samt vedligeholde gårdens andel i kastediget. Hvert andet eller tredje år skulle han levere et læs mønnetørv på 30 stk. af 21/2 alens længde og i kvarters bredde. Iøvrigt gjaldt de sædvanlige betingelser, som anført i fæstebrevet under Store Bjerre 30). 1861 havde han 2 vallakker, i føl eller plag, 1 føl, 2 stude, 8 køer, 10 ungkvæg, 5 kalve, 34 får, 14 lam, 17 svin, 4 grise og 2 bistader 15).
Niels Christensen Bjerre havde en datter, der døde lille, hvorfor de den 19. januar 1855 oprettede testamente. I et tillæg af 25. januar 1869 bestemmer de, at deres plejesøn, Peder Bertelsen, efter den længstlevendes død, skulle have Lille Bjerre i Fæste af Ausumgård. "og udnævne vi altsaa herved bemeldte Ungkarl Peder Bertelsen til vor Successor i Fæsteforholdet". Endvidere bestemte de, at plejesønnen skulle være deres universalarving. Testamentet er underskrevet af Niels Christensen med egen hånd og hustruen med ført pen 31).
Ifølge fæstebrevet havde de gården i livsfæste, men de var af den formening, det var arvefæste og henviser til stamhusets erictionsbrev, hvor konsistorialråd Thomas just jermin og hustru, Karen Poulsen, 1778 opnår kgl. konfirmation på deres disposition, hvorved Ausumgird med tiender og bøndergods oprettes til fideikommis 32).
To år efter, den 29. marts 1871, køber Niels Christensen (Bjerre) Lille Bjerre, matr. nr. 3, til selveje med htk. 4.3.3.21/2. I købet medfulgte den ham som fæster overleverede besætning samt inventar. Købesummen var 900 rd. pr. td. htk., i alt 4045 rd. i mk. 14 sk., hvoraf udbetales 1020 rd. i mk. 14 sk. For det resterende beløb udstedtes en panteobligation med i. prioritets panteret i ejendom, besætning og inventar33).
Hverken i fæstebrevet, testamentet eller i skødet nævnes Niels Christensen Bjerre ved Bjerre-navnet. Hans moder var datter af ovennævnte Jacob Pedersen (nr. 12), der havde Lille Bjerre.
Med ovennævnte testamente som adkomst overtager Peder Bertelsen Bjerre (nr. 57), der var Christensen Bjerres brodersøn, Lille Bjerre til selveje. Hans hustru, Kirsten Marie Graversen (nr. 74), var datter af Sidsel Christensdatter (nr. 28), der var søster til ovennævnte Niels Christensen Bjerre.
Da Peder Bertelsen Bjerre 1878 afgår ved døden, indgår enken 1880 ægteskab med svogeren, Gravers Bertelsen Bjerre (nr. 61), der først var gårdmand i Vester Søllergaard, Vejrum sogn, men nu overtager Lille Bjerre.
Gravers Bertelsen Bjerre var den sidste af Bjerre-slægten, der ejede Lille Bjerre.
Navnet |
I den ældste kirkebog anføres beboerne i Store og Lille Bjerre ved vielser og dåb kun ved patronymet, d. v. s. efternavnet dannet af faderens fornavn, ligeledes i jordebøger, fæste-, skifte-, skøde- og panteprotokoller. En undtagelse er Peder Christensen, der 1671-75 anføres som Peder Stoerberg (eller Stoerberig), der viser, at gårdens beboere gik under tilnavnet Bjerre. Ved begravelser eller når de stod faddere findes de dog ind imellem som Bjerre eller Storebjerre. Da Jacob Pedersen (nr. 2) 1737 afgår ved døden er det under navnet "Jacob Pedersøn i Storebierre", men da enken 1762 begraves, er det som "Margarethe Christens Daatter Storbierre". Man kunne fristes til at mene, hun kaldes Storbierre, fordi hun var født på gården, men det er sikkert mere en tilfældighed og skyldes snarere et manglende komma. Endnu så sent som i fæstebrevene 1823 og 1833, i skøderne 1871 samt i testamentet 1869 anføres de ved patronymet.
Forordningen af 1828, der skulle fremme og bevare slægtsnavnene, blev misforstået og virkede i stedet fremmende for patronymet. For en del af denne slægt gik Bjerre dog fra at være et kendingsnavn over til at blive slægtsnavn. Andre bibeholdte patronymet, hvad enten det skyldtes manglende forståelse eller præstens indflydelse, men navnet gik ikke i glemme, og ved navneloven af 1904 genvandt flere af slægten deres gamle slægtsnavn.
Endnu er det skik på landet, at en del har kendingsnavn efter gården, og vi ser i slægtstavlen flere eksempler på, at indgiftede har ét efternavn, faderen et andet. Som regel anføres disse navne i kritisk [] klamme.
I slægtstavlen har vi endvidere eksempler på, at nogle af Bjerre-slægtens mandlige medlemmer fik en gård med et særpræget navn, hvorefter de af den stedlige befolkning kaldtes ved gårdens navn, men som regel sejrede slægtsnavnet. Et eksempel herpå har vi med jens Jacobsen Bjerre (nr. 46), der fik gården Sandholm i Nr. Nissum. Han kaldtes nu Sandholm, men børnene tog navneforandring til Bjerre.
Af fornavne er det værd at bemærke to: Jacob og Markus.
Jacob er det ældste og skyldes den gamle skik med navneopkald. Jacob Pedersen (nr. 2) er den første af navnet. Han bragte det med fra Idumlund, Idum sogn, som opkaldt efter moderens første mand, Jacob Sørensen, Derefter følger det slægten, generation efter generation, dels som Jacob, dels som Jacobsen. Ja, så indgroet er det i slægten, at Jacobsen i nutiden forekommer i forbindelse med Bjerre.
Markus kom først ind i slægten i tiden mellem 1876-80, og det har sin egen historie.
Markus Ancher Secher Lund var sognepræst til Fjaltring og Trans fra 1869 til han 1881 blev sognepræst til Vium-Almind i Lysgaard herred. Han var den første grundtvigianske præst på egnen, og hans forkyndelse behagede i den grad familierne i Nissumby, Sandholm, Skov og Brunsgaard, så de løste sognebånd til ham. Søndag efter søndag kørte nabofamilierne fra Nissumby og Sandholm den 25-30 km lange vej frem og tilbage til Fjaltring kirke, og det samme gjorde flere af de nærmereboende af Bjerre-slægten. Så dyb og inderlig, blev tilknytningen til pastor Lund, at fire familier opkaldte sønner efter ham: Markus Bjerre nr. 113), Markus Bjerre (nr. 138), Markus Johannes Jakobsen Bjerre (nr. 168), Markus Lund Bjerre Kristiansen (nr. 200) og Markus Jakob Andreas Kristiansen (nr. 201).
Thorv. Lodbe
historisk oversigt |
1) Mandtals- og skatteprotokol. Regnskab for formueskatten af 13. november 1789. Ringkøbing amt (RA.)
2) RK. C.A.a VII.2. Hartkorns-specifikationer 1788 - 94 (RA.)
3) Kronens skøder. II. S. 97.
4) Matriklen 1664 og 1688, nr. 1821. (RA.)
5) Viborg Landstings kopier og protokollerede breve den 25. april 1683, nr. 18. (LA. København).
6) Meddelt af Peder Christensen, Engbæk, Idum.
7) DK. B.1.2.f. Præsternes originale indberetninger 1638 - 39. Ribe stift, (RA).
8) Jyske registre, 1632, fol. 381. (RA.)
9) Matriklen 1664 og 1688, nr. 1820. (RA.)
10) Markbog nr. 899 (RA.)
11) Modelbog nr. 1752. (RA.)
12) Engbog nr. 906A. (RA.)
13) Landv. K. General-hoverireglement 1769 - 71 (RA.)
14) Sogneprotokollen for Sir. (Mk.)
15) Kreaturtællingen 1861. (RA.)
16) Lundenæs lens ekstraskatter. (RA.)
17) Ifølge Peter Skautrup: "Hardiske Maal", II, tillæg, s. XVIII.
18) Lundenæs lensregnskaber. (RA.)
19) Ekstraskatter og konsumtionsregnskaber samt konsumtions-, familie- og folkeskat for Lundenæs og Bøvling amter. (RA.)
20) Hjerm herreds justitsprotokol den 10. maj 1695. (LA. Viborg).
21) Hjerm herreds justitsprotokol den 25. april 1690. (LA. Viborg).
22) Ifølge den gamle slægtstavle og Ausumgårds fæsteprotokol, fol. 244.
23) Ausumgårds fæsteprotokol, fol. 167.
24) Hjerm-Ginding herreders skøde- og panteprotokol, nr. 15, fol. 228. (LA. Viborg).
25) Matrikelskortet. (MA.)
26) Hjerm-Ginding herreders skøde- og pantebog, nr. 31, fol. 444. (Dommerkontoret, Holstebro).
27) Ulfborg-Hing herreders justitsprotokol den 29. august 1714. (LA. Viborg).
28) Kronens skødebog over bortsolgt ryttergods i Jylland, B., fol. 270 og 273. (RA.)
29) Ifølge den gamle slægtstavle.
30) Hjerm-Ginding herreders skøde- og panteprotokol, nr. 9, fol. 358b. (LA. Viborg).
31) Hjerm-Ginding herreders skøde og pantebog, nr. 36, fol. 500. (Dommerkontoret, Holstebro).
32) Jyske registre 1778, fol. 197. (RA.)
33) Hjerm-Ginding herreders skøde- og pantebog, nr. 31, fol. 444. (Dommerkontoret, Holstebro).
Slægtstavlen |
1) Viborg Landstings kopier og protokollerede breve den 25. april 1683, nr 18. (LA. København).
2) Ulfborg-Hing herreders justitsprotokol den 29. august, 17. oktober og 24. oktober 1714. (LA. Viborg).
3) Ulfborg-Hing herreders justitsprotokol den 31. november 1759. (LA. Viborg).
4) Staren Søreesdaaer (nr. 4). Slægt, se Esbern Jespersen: Vinding sogn, Ulfborg herred, 1935, s. 158.
5) RK. C.A.a. VI.4. Betænkninger og efterretninger angående vind- og vejrmøller i Danmark, indsendt af amtmændene i henhold til Rentekammerets cirkulære af 19. maj 1761. (RA.)
6) Bølling herreds justitsprotokol den 31. marts 1761, fol. 462. (LA. Viborg).
7) Ifølge Bjerre-slugtens gamle slægtstavle og Ausumgårds fæsteprotokol 1771, fol. 244. (LA. Viborg).
8) Mandtals- og skatteprotokol. Regnskab for formueskatten af 13. november 1789. Ringkøbing amt. (RA )
9) Skifte findes i skifteprotokol for Jens Jørgensen Gaardhøy ved hans ejende gods i Måbjerg sogn. (LA. Viborg).
10) Ausumgårds fæsteprotokol, fol. 90. LA. Viborg).
11) RK. C.A.a. VII.2. Hartkorns-specifikationer, 1788 - 94. (RA.)
12) Ausumgårds fæsteprotokol, fol. 85. (LA. Viborg).
13) Lægdsrullen. (RA.)
14) Ausumgårds fæsteprotokol, fol. 167. (LA. Viborg).
15) Hjerm-Ginding herreders skøde- og panteprotokol, nr. 6, fol. 68b. (LA. Viborg).
16) Hjerm-Ginding herreders skifteprotokol 1816 - 24, fol. 64b. (LA. Viborg).
17) Sogneprotokellen for Asp sogn. (MA. København).
18) Sogneprotokollen for Gudum sogn. (MA. København).
19) Hjerm-Ginding herreders skøde- og panteprotokol, nr. 7, fol. 292. (LA. Viborg).
20) Hjerm-Ginding herreders skifteprotokol, nr. 1, fol. 114. (LA. Viborg).
21) Ausumgårds fæsteprotokol, fol. 376b (LA. Viborg) og Hjerm-Ginding herreders skøde- og panteprotokol, nr. 9, fol. 358b. (LA. ) Viborg).
22) Hjerm-Ginding herreders skøde- og pantebog, nr. 31, fol. 444. (Dommerkontoret, Holstebro).
23) Hjerm-Ginding herreders pantebog, nr. 36, fol. 500. (Dommerkontoret, Holstebro).
24) Skodborg-Vandfuld herreders skøde- og panteprotokol, nr, 5, fol. 738b. (LA. Viborg).
25) Skodborg-Vandfuld herreders skøde- og panteprotokol, nr. 8, fol. 174. (LA. Viborg).
26) Kreaturtællingen 1861. (RA.)
27) Hjerm-Ginding herreders skøde- og panteprotokol, nr. 15, fol. 228b. (LA. Viborg).
28) Hjerm-Ginding herreders skøde- og pantebog, nr. 31, fol. 444. (Dommerkontoret, Holstebro).
29) Lorentzine Andrine Hald (nr. 30). Slægt i F. E. Hundrup. Slægtstavle over familien Hald, 1875.
30) Mette Pedersdatter (nr. 32) kaldes i den gamle slægtstavle Anette Marie, men er kun døbt Mette.
31) Skodborg-Vandfuld herreders skøde- og panteprotokol, nr. 11, fol. 288. (LA. Viborg).
32) "Blaagaards Seminariums Festskrift ved Seminariets 75 Aars Jubilæum". 1934, og Einar Poulsen: "Hardsyssels Degnehistorie".
33) Karl Christian Leths (nr. 62) fader, se Erslew: "Alm. dansk Forfatter-Lexicon".
34) Hans Christian Gordballe (nr. 87) er døbt Gordballe, men kaldtes Godballe.
35) S. Elvius: "Danmarks Præstehistorie" 1869 - 84, Svend Dahl og P. Engelstoft: "Dansk biografisk Haandleksikon" og P. Engelstoft: "Dansk biografisk Leksikon".
36) "Bjerre-Slægten fra Sdr. Kokholm", kronik i "Holstebro Dagblad" 5. december 1941.
37) Nekrolog i "Ringkiøbing Amts Dagblad".
38) "Dansk Provinspresse", Provins-Journalistforeningen 1900 - 1925, tillæg, s. 51.
39) "Bjerre-Slægten fra Sdr. Kokholm". Kronik i Holstebro Dagblad 5. december 1941, Svend Dahl og P. Engelstoft: "Dansk biografisk Haandleksikon", P. Engelstoft: "Dansk biografisk Leksikon", N. Bransager og Palle Rosenkrantz: "Den danske Regering og Rigsdag, 1901 - 1903", s. 133 - 135, og Kraks "Blaa Bog", 1910.
40) Max Groshenning og Th. Hauch-Fausbøll: "Danmarks Præstehistorie".
41) Tycho Pedersen: "Danske Konsulenter vedrørende Landbrug, Havebrug, Husholdning m. m.", 1945.
42) Alfred Larsen: "Danske Landbrugskandidater", 1944, hvor portræt af den biograferede som oftest findes.
43) "Ringkjøbing Amts Dagblad" 25. juli 1938.
44) "Ringkjøbing Amts Dagblad" 15. maj 1939.
45) "Ringkjøbing Amts Dagblad" 7. og 13. juni 1939.
46) Til slægtstavlen er Petrine Jensens (nr. 156) moder opgivet som Kirsten Marie Kristensen, hvilket også stemmer med folketællingslisten, men ifølge kontraministerialbogen på Landsarkivet i Viborg hedder moderen Kirsten Olesen.
47) Senere er meddelt, at Peder Jakobsen Bjerre (nr. 159) i første ægteskab også havde to dødfødte piger, f. i Lemvig 4. oktober 1912 og i. Bøvling 6. september 1918.
48) Laurids Steffensen Sand (nr. 161), se Knud Sand: "Lærer M. K. Sand og hans Slugt", 1935, s. 148 - 52.
49) "Jordefærden i Kloster Mølle" i "Skive Folkeblad" 19. december 1942.
50) Kraks "Blaa Bog".
51) Christen Touborg Jensen (nr. 164). Slægt, se "Hardsyssels Aarbog", 1946, s. 134 - 45.
52) Hans Adolf Jensen (nr. 172). Slægt, se Knud Sand: "Min Mors Levnedsløb", 1931, s. 27 - 32.
53) Ejnar Poulsen: "Hardsyssels Degnehistorie".
54) "Dansk Civilingeniørstat" 1942.
55) "Ringkjøbing Amts Dagblad" 18. august 1942 ved Mads Fiskbæk Bjerres 70-årige fødselsdag.
56) "Dansk Mejeristat", 1931 - 31, hvor portræt af de biograferede findes.
57) Jens Damguard Ascanius (nr. 219) er døbt Ascanius, 4 af børnene er ligeledes døbt Ascanius, medens 3 (formentlig en fejl fra pastor Jacob Jacobsens side) er døbt Askanius.
58) Kirstine Krustrup Jensen (Bøgeskov) (nr. 236) blev efter forældrenes død adopteret af gårdejer Ludvig Bøgeskov.
59) Axel Lange og A. Pedersen: "Danske Havebrugskandidater, 1865 - 1931".
60) "Dansk Provinspresse", Provins-Journalistforeningen 1900 - 1925, tillæg, s. 51, og Kraks "Blaa Bog".
61) H. M. Høyberg: "Den danske Dyrlægestand", 1945, hvor portræt findes.
62) "Danske Ingeniører fra Teknika", 1945.
63) Marius Kristne Nielsen Bursluød (nr. 457). Slugt, se P. Nørskov Lauritsen: "Hjerm Sogn", I, 1945, s. 240.
64) Haakon Rabjerg: "Sønder Lem Kirke og dens Pruster", 1944, s. 177-78.
65) "Dansk Provinspresse", Provins-Journalistforeningen 1900 - 1925, tillæg, s. 68.
66) V. Christophersen og E. Windsløv: "Den danske Lægestand 1925 - 1936", hvor portræt af de biograferede findes.
67) Niels Boel Madsen (nr. 607). Slægt, se Viggo Bendtsen og Vilhelm Milthers: "Slægten fra Fæstergaard", 1906, s. 119 og 116.
68) Alfred Larsen: "Danske Landbrugskandidater", 1944, og Kraks "Blaa Bog".
69) Peder Forsager (nr. 682). Slægt, se Esbern Jespersen: "Vinding Sogn, Ulfborg Herred", 1935, s. 195 - 97.
70) Johannes Kjærulf Gosvig (nr. 700). Slugt, se P. Nørskov Lauritsen: "Hjerm Sogn", I, 1945, s. 196 - 97, 202.
71) Knud Trædholt Uhre (nr. 713). I Tvis sogns kontraministerialbog, Landsarkivet, Viborg, siges moderen at være Maren Andersen, hvilket stemmer med folketællingslisten for 1890, men ved hans vielse siges moderen at være Maren Nielsen. Forklaringen får vi i hovedministerialbogen, der opbevares i Tvis sogn, hvor moderen også var opgivet som Maren Andersen, men Andersen er her overstreget og i anmærkningsrubrikken er tilføjet: "Iflg. Begæring og mod forevist Daabs-attest berigtiges Moderens Pigenavn til Nielsen".
72) Villum Villumsen (nr. 722). Slægt, se Viggo Bendtsen og Vilhelm Milthers: "Slægten fra Fæstergaard", 1906, s. 69.
Forord til 3. udgave |
Første udgave af "Slægtstavle over Bjerre-slægten" fra Store Bjerre i Sir ved Holstebro kom i 1900. Den blev til ved initiativ først og fremmest fra gårdejer Mads Bjerre (nr. 59), der ejede slotsgården "Store Bjerre" i Sir, samt Gravers Graversen, Godrim (nr.78) og stud. theol. Bertel Bjerre, Lomborg (nr. 178). Sidstnævnte forestod udarbejdelsen af bogen.
Anden udgave kom i 1948. De grundlæggende oplysninger blev indsamlede af afdøde Jacob Bjerre, Odense (nr. 133), som i årene 1938-1944 fik indsamlet et meget stort antal stambogsblade med oplysninger. Efter hans død i 1944 fortsatte Jacob Bjerre, Idumlund (nr. 186) det påbegyndte arbejde. Ud fra de oplysninger, der var indsamlede, udarbejdede genealogen Thorvald Lodberg, København, slægtstavlen i den form, hvori dem kom til at forelægge i 1948. Udgavens oplysninger om fødsler, vielser og dødsfald indtil årene omkring 1890 er i så stor udstrækning, som det har været muligt, blevet efterkontrolleret gennem arkivundersøgelser. Da kirkebøgerne efter 1890, iflg. oplysninger fra Thorv. Lodberg, stadig ligger ude i sognene, har datoerne efter dette tidspunkt ikke kunnet kontrolleres med helt samme sikkerhed.
Nærværende 3. udgave af "Slægtstavle over Bjerre-slægten" bygger for de første syv slægtsleds vedkommende på oplysninger fra 2. udgave og er bortset fra tilføjede meddelelser om dødsfald, vielser og andel, indsamlet af Frits Bjerre (nr. 416), at betragte som et optryk af 2. udgave. Oplysninger vedrørende 8. slægtsled og følgende er indsamlede pr. brev og pr. telefon af Frits Bjerre. Den endelige udformning er foretaget af genealogen fru Rigmor Lillelund i Natur.
Slægten skylder først og fremmest Frits Bjerre en stor tak for et usædvanligt dygtigt arbejde med indsamling af oplysninger samt udformning af disse. Endvidere tak til Rigmor Lillelund for det værdifulde arbejde, hun har udført ned udarbejdelse af manuskriptet.
Det er bestyrelsens håb, at slægtstavlen vil bidrage til at styrke sammenholdet i slægten og værne om fædrenes minde.
I Bjerre-slægtens bestyrelse:
Vagn Bjerre (nr. 658), Frits Bjerre (nr. 416) Kjeld Bjerre (nr. 432), Peter Bjerre (nr. 616), Margrethe Boesen (nr. 746), Karen Bjerre Madsen (nr. 829), Jens Bjerre Tybjerg (nr. 1502)